Igennem de sidste 4 årtier har fotograffaget udviklet sig drastisk, med nye teknologier, medier og kommunikationsformer. Vi faglærte fotografer brugte, under vores fagskoleophold, megen energi på at lære om: film-emulsioners kvælden, ekvilibristisk mørkekammerteknik, filmvalg og præcis lysmåling samt en masse andre, dengang, nødvendige discipliner. Tiden har forlængst gjort det meste til pudsige anekdotiske erindringer.
Fotografi var allerede i 1970érne, hvor min interesse blev født, en populær hobby. I vore dage er det ikke blot en hobby, men en del af den nye livsstil. Alle bærer rundt på en mobiltelefon som teknologisk overgår selv de dyreste kameraer fra 70érne (dette gælder naturligvis kun, når billederne blot skal bruges på nettet). Der bliver taget billeder som aldrig før, bl.a. fordi at det er nemt og det er gratis.
Ikke desto mindre, er nogle af de faglige discipliner vi dengang fik indlejret i rygmarven, stadigvæk retningsvisende for optimering af fotografiet. Eksponering kræver ikke længere den store teknisk/faglige basis, men motivvalg, beskæring, modelhåndtering, eksponeringskompensation, HDR etc… samt billedbehandling, er ofte parametre der skiller fårene fra bukkene. Med de nørdede faglige øjne, kommer også overblikket over, hvornår, hvilke redskaber skal tages i brug.
Øjnene der ser!
Div. Billed baser har gjort det muligt at finde de fleste generiske motiver til rimelige penge, uden at skulle engagere en fotograf. Alt efter, hvor omfattende et geografisk område og medievalg fotografierne skal bruges i, kan det dog, nogen gange, bedre betale sig at få taget nye billeder. Ellers er det, dybest set, udelukkende når motivet er lokalt, unikt, dokumenterende eller en specifik reklame idé, at det er nødvendigt med professionel hjælp. Her har tidernes skiften til gengæld bragt priserne nedad. Så mon ikke det stadigvæk er en overvejelse værd?